Landliggersammenslutningen i Halsnæs Kommune

Referat af generalforsamlingen i Landliggersammenslutningen i Halsnæs, som blev afholdt på Ølsted kro den 14. november 2021.

Formanden bød velkommen til generalforsamlingen og særlig velkommen til Per Hauge fra Halsnæs Kommune.

Per Hauge indledte med orientering om den kommende affaldssortering.

Alle har fået tilsendt skrivelse via E-boks om planerne for sortering, som også kan ses på vores hjemmeside.

Der er mange sommerhuse, som bliver brugt mere og mere, og det genererer mere affald. Derfor er denne ordning god for alle, da der bliver samlet mere genanvendeligt affald.

Affaldsspandene omfatter 4 stk. spande, som er opdelt i madaffald, restaffald, papir, metal, plast, fødevarekartoner og pap. Det er typisk det affald, du har derhjemme.

Glas kan du fortsat aflevere i de offentlige kuber, og dem vil der blive opstillet flere af rundt om i kommunen.

De der ønsker det, kan få udleveret beholdere til køkkenet. Man skal henvende sig til Halsnæs Forsyning.

Der kan bestilles ekstra tømninger for 200 kr. inkl. moms pr. gang.

Der kommer en prisstigning på affaldshåndteringen for sommerhusejere.

Der blev orienteret om de udfordringer der har været, inden man valgte den igangsatte løsning.

Se mere på www.hnf.dk/affald/privatlnY.-affaldsordning-halsnaes-2022

Formanden takkede Per Hauge for den fine præsentation og kvitterede med 3 flasker vin som tak.

Derefter fortsatte vi med den ordinære generalforsamling.

Dagsorden:

  1. Valg af dirigent

Bestyrelsen foreslog Annie Forsmann.

Annie Forsmann takkede for valget og konstaterede, at generalforsamlingen var lovligt indkaldt, og gav ordet videre til formanden.

  • Beretning

Formanden fortalte, at det har været et hæsblæsende år for den nye bestyrelse, siden vi besluttede ikke at nedlægge Landliggersammenslutningen. For nuværende har det vist sig at være en god investering, da der har været flere store opgaver såsom Store Sommerhuse, Melby Kilden, affaldsordning samt nu snakken om kloakering langs Roskilde Fjord.

Vi samarbejder ligeledes med Fritidshuses Landsforening herunder deltagelse i ”bæredygtige feriehuse”, hvor man kan få et gratis grønt eftersyn på sit hus.

Bestyrelsen forsøger at få meget informationen ud til alle foreninger, så de får et indblik i det løbende arbejde, som bestyrelsen har med aktuelle opgaver. Der er etableret et rigtig godt samarbejde med Landliggerforbundet Gribskov, hvor vi har en fælles koordinering på aktuelle sagsområder.

Der blev orienteret om arbejdet i Arresøgruppen, Grønt Råd, som vi også deltager i. Der har ligeledes været fokus på cykelstier i Asserbo med drøftelser med kommunen og grundejerforeninger.

Kystsikring har bestyrelsens ligeledes deltaget aktivt i og der arbejdes  stadig på en bedre løsning især på betalingsområdet. Det er muligt af følge foreningens arbejde på: www.landliggersammenslutningenhasnæs.dk

Formanden afsluttede med at takke de to afgående bestyrelsesmedlemmer Marianne Frost og Erna Johanneson for deres arbejde i bestyrelsen.

  • Fremlæggelse af det reviderede årsregnskab til godkendelse.

Regnskabet blev gennemgået og der var spørgsmål til bestyrelsesudgifter. Forklaringen er, at ingen får køre- eller telefonpenge men to stykker smørrebrød, når der afholdes bestyrelsesmøder, som afholdes på Ølsted Kro.

Regnskabet blev godkendt.

  • Forelæggelse af budget samt fastsættelse af kontingent.

Budgettet 2022 blev fremlagt og godkendt dog med bemærkning om at bestyrelsen skal forsøge at få flere medlemmer i foreningen og måske endda overveje til næste år at komme med et forslag om kontingentforhøjelse, da det kan forventes at der bliver en del møder eftersom aktiviteten stiger.

  • Behandling af indkomne forslag.

Der var ikke indkommet nogen forslag. 

  • Valg af formand

Ib Thyge Christensen blev genvalgt.

  • Valg af medlemmer til bestyrelsen

Følgende blev valgt:

Rene Sommer: Valgt som sekretær

Torben Langendorff: Valgt som næstformand

Søren Springer: Valgt som kasserer

  • Valg af 2 suppleanter:

Henrik Stilaug og Jens Jørgen Lind blev valgt.

  • Valg af 1 revisor og 1 revisorsuppleant.

Stig Wessberg blev valgt.

Det var ikke muligt at få valgt én revisorsuppleant.

  1. Eventuelt.

OAK, som er medlem af bestyrelsen, forklarede om planerne for kystsikring og om betalingsfordelingen, som kommer til at berøre de lodsejere, der bor i l. række til kysten.

Modellen drøftes med Halsnæs kommune og de øvrige kommuner langs nordkysten.

Formanden takkede alle de fremmødte for interessen trods stigende Coronatal og takkede Annie Forsmann for at holde orden på generalforsamlingen og takkede bestyrelsen for samarbejdet i 2020.

Ib Thyge Christensen                                                                 Rene Sommer

Formand                                                                                   Sekretær

 

Vedhæftede PDFér